Størrelsesguide

Saxon Slipover er en model, der går til hoften med et klassisk fit, der er designet til at have ca. 5-10 cm i bevægelsesrum i forhold til dit brystmål. Vesten har en afrundet hals og plads nok i ærmegabet til at have en tynd skjorte eller t-shirt på indenunder. Opskriften indeholder instruktioner til 3 valgfrie ændringer i forhold til længden, dybden på ærmegabet og dybden på halsudskæringen foran.

Modellen har et brystmål på 97 cm og bærer den 3. størrelse med et færdigt brystmål på 102 cm. Det giver et bevægelsesrum på 5 cm.

Anvendte teknikker

  • Slå masker op
  • Luk masker af
  • Saml masker op
  • Strik ret og vrang
  • Strik frem og tilbage
  • Strik rundt
  • Udtagninger og indtagninger
  • Strik snoninger ved hjælp af diagrammer
  • Vendepinde (German short rows)
  • 3-needle bind off (strik skuldresøm sammen)


Saxon Slipover My Size - Dansk

50,00 DKK

Saxon Slipover My Size strikkes nedefra og op. Den nederste kant strikkes frem og tilbage, nedefra og op i to dele (en fortil og en bagtil), hvilke sammenføjes til at danne slidser i hver side af vesten. Vesten strikkes derefter rundt til ærmegabene, hvor der strikkes frem og tilbage i hvert sit stykke. Forstykket dekoreres med den keltiske fletning Saxon Braid og symmetriske snoninger på en vrangstrikket baggrund. Skuldrene formgives med vendepinde og strikkes sammen med 3-needle-bind-off metoden. Afslutningsvis strikkes der ribkanter i halsudskæringen og rundt om ærmegabene.

Er du interesseret i et strikkekit til Saxon Slipover med luksus håndfarvet merinould og silkemohair og en gratis opskrift på Saxon Slipover? Læs mere lige her!

Størrelser

Passer til overvidde:

82-87 (87-92) 92-97 (97-102) 102-107 (107-112) 112-117 (117-122) 122-132 (132-142) 142-152 cm

Størrelsesguide

Saxon Slipover er en model, der går til hoften med et klassisk fit, der er designet til at have ca. 5-10 cm i bevægelsesrum i forhold til dit brystmål. Vesten har en afrundet hals og plads nok i ærmegabet til at have en tynd skjorte eller t-shirt på indenunder. Opskriften indeholder instruktioner til 3 valgfrie ændringer i forhold til længden, dybden på ærmegabet og dybden på halsudskæringen foran.

Færdige mål

Omkreds: ca. 92 (97) 102 (107) 112 (117) 122 (127) 137 (147) 157 cm. Bemærk at snoningen foran trækker forsiden let sammen, og det anbefales at vaske og blokke slipoveren for at opnå disse færdige mål.

Længde, målt fra skulder til nederste kant foran: ca. 55,5 (56,5) 57,5 (57,5) 58,5 (59,5) 60,5 (60,5) 62,5 (63,5) 64,5 cm

Strikkefasthed

16 masker x 24 pinde = 10 x 10 cm (i glatstrik på pind 5 mm).

Vejledende pindestørrelse

5 mm rundpind, 4,5 mm rundpind til alle kanter. Lav en strikkeprøve inden du går i gang, så du er sikker på at strikkefastheden passer. Afhængig af din strikkestil, kan du være nødt til at skifte til en større eller mindre pind. Bemærk at strikkefastheden i højden er meget vigtig, da dette bidrager til formen på udskæringen og ærmegab.

Materialer

Skønnet garnforbrug: 200-250 (200-250) 200-250 (200-250) 250-300 (250-300) 250-300 (250-300) 300-350 (300-350) 300-350 g Organic non-superwash Merino fra Mumilumi Knit (100 g = 225 m) eller 200-250 (250-300) 250-300 (250-300) 250-300 (300-350) 300-350 (300-350) 350-400 (350-400) 400-450 g Filcolana Peruvian Highland Wool (50 g = 100 m)

strikket sammen med

40-60 (40-60) 40-60 (60-80) 60-80 (60-80) 60-80 (60-80) 80-100 (80-100) 80-100 g Silk Mohair fra Mumilumi Knit (20 g = 168 m) eller 50-75 (50-75) 50-75 (50-75) 50-75 (50-75) 75-100 (75-100) 75-100 (75-100) 75-100 g Filolana Tilia Silk Mohair (25 g = 210 m).

Yderligere: Aftagelige maskemarkører, snoningspind, stoppenål.