Anvendte teknikker

  • Slå masker op
  • Luk masker af
  • Strik ret og vrang
  • Strik frem og tilbage
  • Strik rundt
  • Strik snoninger ved hjælp af diagrammer


Twisted Hat - Dansk

30,00 DKK

Twisted Hat strikkes nedefra og op i et stykke. Kanten strikkes i drejet rib og huen strikkes derefter i et snoningsmønster ved hjælp af 2 snoningspinde. Huens top er formgivet med strategisk placerede indtagninger der sikrer at mønstret fortsætter helt op til toppen.

Størrelser

Passer til et hoved med en omkreds på 49-51 (52-54) 55-57 (58-60) cm

Færdige mål

Huens omkreds: ca. 40 (42,5) 45 (47) cm

Længde: ca. 19 (21) 23 (23) cm

Strikkefasthed

Glatstrik: 22 masker x 28 pinde = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 4 mm, målt efter vask og blokning af en strikkeprøve.

Strikkefasthed i ‘twisted’ mønster ifølge Diagram 1: 25-26 masker x 37 omgange = 10 x 10 cm, målt efter vask og blokning af en strikkeprøve som er strikket rundt. Bemærk dog at hvis du strikker i et elastisk garn og du rammer den angivne strikkefasthed i glatstrik, at dine færdige mål burde være rigtige. Se note om valg af størrelse nedenfor.

Vejledende pindestørrelse: rundpind 4 mm og 3,5 mm til ribkanterne, evt. strømpepinde 4 mm til formgivning af huens top.

Materialer

Garn: 50-75 (50-75) 75-100 (75-100) g Drops Merino Extra Fine (50 g = 105 m)

Yderligere: maskemarkør, 2 snoningspinde, stoppenål.

Note om valg af størrelse:

Twisted Hat er designet som en tætsiddende hue, der sidder godt til uden at være for stram. Jeg anbefaler merino eller en andet garnkvalitet med elastiske egenskaber, da mønstret danner et tætstrikket stof. Tommelfingerregelen for valg af størrelse: hvis du kan trække din vaskede strikkeprøve så den bliver ca. 25 % større imens du trækker den, burde du vælge den størrelse der passer til dit hovedomkreds. Hvis du vælger et mindre elastisk garnkvalitet, anbefales det at du vælger den næste størrelse.