Anvendte teknikker

  • Slå masker op
  • Luk masker af
  • Strik ret og vrang
  • Strik frem og tilbage
  • Strik rundt
  • Knaphuller
  • Strik en ombukket kant
  • Udtagninger
  • Indtagninger
  • Vendepinde (German short rows)

 

OBS: Opskriften på Frederik’s Butterfly som er vist på billedet kan downloades gratis her på www.twistedknitwear.com. 



Frederik's Gladrags - Dansk

5.00 

Frederik’s Gladrags er et smart sæt bestående af vest og bukser. Vesten strikkes nedefra og op i et stykke. Skuldrene formgives med vendepinde og strikkes sammen til slut. Du finder et link til instruktionsvideoen ved montering. Bukserne strikkes oppefra og ned med elastik i taljen. Løbegangen og de nederste kanter er strikket i perlestrik for dekorativ effekt.

Størrelser

12-18 måneder (18-24 måneder) 2-3 år (3-4 år)

Færdige mål

Bukser:

Omkreds ved talje: cirka 49 (50,5) 52 (53,5) cm

Indvendig benlængde: cirka 25 (30) 31,5 (33) cm

Vest:

Bredde, når lukket: cirka 26,5 (28) 29 (30) cm

Længde fra skulder til talje: 32 (34) 36,5 (38,5) cm

Mål på ærmegab: 17 (18) 19 (20) cm

Strikkefasthed

22 masker x 35 pinde = 10 x 10 cm (i glatstrik på pind 3,5 mm)

Vejledende pindestørrelse

3,5 mm rundpind eller jumperpinde til vesten, 3,5 mm rundpind (og 3,5 mm strømpepinde til bukseben, hvis du ikke bruger magic loop), 3 mm rundpind til buksernes løbegang. Lav en strikkeprøve, inden du går i gang. Afhængig af din strikkestil, kan du være nødt til at skifte til en større eller mindre pind for at opnå strikkefastheden. Strikkefastheden i det anbefalede garn er målt efter vask af prøven.

Materialer

Garn: 150 (150) 150 (150-200) g Isager Tweed ( 50 g = 200 m) strikket sammen med 50-100 (50-100) 50-100 (100) g Isager Alpaca 1 (50 g = 400 m).

Yderligere: strikkemarkører, 3 (3) 3 (4) knapper (ø = 15 mm), 49 (50,5) 52 (53,5) cm lang bukseelastik syet sammen til en cirkel (2 cm bred).